DSC 0040int

Tæt på verden

EG’s elever skal leve og arbejde i en globaliseret verden. Derfor arbejder skolen aktivt for, at verden også bliver en del af EG. Som elev har du mulighed for at rejse udenfor skolens og landets grænser, og du kan engagere dig i et eller flere af de internationale aktiviteter.

Internationalisering

På Espergærde Gymnasium og HF skal internationalisering kunne ses og mærkes i undervisningen og i dagligdagen. Vi ønsker nemlig, at du som elev bliver rustet til at navigere i en globaliseret verden og til at forstå din egen og andre kulturer. Derfor har skolen både udvalg blandt lærere og elever, der sørger for at åbne EG’s døre op for et væld af initiativer. Det sker bl.a. gennem faste samarbejder med skoler i udlandet, udveksling og studieture - men også når skolen fem dage om året holder EGMUN og fyldes af elever fra gymnasier i hele verden, eller når elever fra EG Global rejser ud for at søge de muligheder, verden byder på.

Vores mål

Espergærde Gymnasium og HF arbejder med tre overordnede mål for internationalisering:

  • Internationalisering på EG skal være funderet i undervisningen og skal kunne ses og mærkes både i undervisningen og i skolens dagligdag.
  • Internationalisering skal komme til udtryk gennem de emner, temaer, perspektiver og sammenhænge, som vi arbejder med i den daglige undervisning på EG.
  • Internationalisering skal vise sig i indhold for studieture og udvekslingsrejser, samt i virtuelle samarbejder med partnerskoler og i rejsemål.