Stjerne for en aften - finale
28.02.2025
Fredag d. 28. februar sang, spillede og konkurrerede Espergærde Gymnasium og HF mod Helsingør Gymnasium i den årlige finale i Stjerne for en aften. Det var en aften fyldt med musikalske stjernestunder. Eleverne fra de to gymnasier leverede forrygende underholdning foran et hujende og klappende publikum. Numrene spændte fra dansevenlig disco til rytmefuld rap. Torvet var fyldt, og det var ligesom at være til en stor koncert. Aftenens vinder blev Mila fra HG. Det var en aften man sent vil glemme. Vi glæder os allerede til næste år.