Skoleforestilling på EG

19.01.2024

I uge 3 stablede elever og lærere på Espergærde Gymnasium og HF en teaterforestilling på benene på ganske få dage. Fagene drama, dans, design og musik samarbejdede om projektet. Årets skoleforestilling, Uden filter, kredsede om bagsiden og prisen ved selvfremstilling og berømmelse. Det var både en humoristisk og samfundskritisk forestilling, hvor en håndfuld unge kvinder kommer meget galt afsted, da en selvoptaget og kynisk producer søger efter den næste store stjerne. Scenografien var vild og farverig, og undervejs kunne publikum både opleve nænsom dans og rørende korsang. 

Tilbage