Konstruktiv journalistik
26.11.2024
Tirsdag d. 26. november havde EG besøg af Constructive Institute, som beskæftiger sig med journalistik på en konstruktiv måde. Først overværede eleverne et oplæg, der stillede skarpt på forskellige nyheder, og måden de bliver vinklet på. Efterfølgende skulle eleverne producere deres egne små nyhedshistorier, der skulle sætte spørgsmålstegn ved ordinære hverdagsfænomener og stille større spørgsmål til livet.