EG Debate

Er du den fødte taler - eller vil du gerne blive det? EG’s tale- og debatklub er et tilbud til sprogligt nysgerrige elever, som gerne vil lære at holde taler og debattere, og samtidigt tale en masse engelsk.

Som medlem af EG Debate bliver du bedre til at stille dig op foran et publikum og til at argumentere i klassen, i dine afleveringer og ikke mindst i mundtlige eksamener, hvor gode retoriske kompetencer er guld værd.

Klubben mødes en gang om måneden i skoletiden. Her bliver medlemmerne trænet i forskellige discipliner, fx praktisk argumentation og retoriske virkemidler i debatter og taler. I år består klubben af 15 talentfulde medlemmer fra alle klassetrin, der mødes til undervisning og workshops i retorik og argumentation én gang månedligt. Herudover repræsenterer de EG ved engelsksprogede tale- og debatkonkurrencer i årets løb.

Klubben er åben for nye medlemmer - vil du være med, så skriv en mail til Mette Holm (mh@eg-gym.dk), Anne Duus (ad@eg-gym.dk) eller Louise Petersen (lp@eg-gym.dk).