Kunst i H-huset

22.02.2019

Fredag d. 22. februar løftede æstetikudvalget og elevernes internationale udvalg sløret for en helt ny udstilling i H-huset af fotografen Svitlana Plyhun. Plyhun tager billeder på sine rejser og er optaget af hverdagslivet i vidt forskellige dele af verden - fra Katmandu til Rømø. Hun portrætterer det, der kan virke eksotisk, men som også bare er en dag i skolen, en leg på vejen, en bøn i kirken. Eleverne har selv udvalgt de 11 fotografier ud fra et ønske om at skabe inspiration i hverdagen og bringe verden tættere på EG:

"Vores mål er at bringe liv og brudstykker af verden ind i de smalle gange på EG. Vi synes, at billederne er både opmuntrende og beroligende, men også inspirerende - og at det er godt at unge som os bliver eksponerede for tankevækkende kunst," fortalte Frederik Stener Pedersen (2.s) og Peter Barfoed (3.a) blandt andet.

Tilbage