Besøg fra Myanmar

01.10.2019

Som en del af de internationale aktiviteter på EG havde skolen tirsdag d. 1.10. besøg af en munk fra Myanmar. Monk Owen er stifter og leder af en skole, der bl.a. bygger på grundtvigianske principper, og som samarbejder med organisationen Crossing Borders om at skabe en bedre fremtid for landets børn. Under sit besøg fortalte han om sit liv som buddhistisk munk i Myanmar, om sin kamp for demokrati og for børns ret til skolegang. Elever fra EG's internationale korps deltog sammen med religions-valgfagselever.

Tilbage